Ude godt...

Kl. 5:00 i Nigeria: En form for støj bryder ind i min trygge drømmeverden. Jeg misser med øjnene. Det er stadig mørkt udenfor. Larmen er der stadig. Jeg ser på mit ur. Klokken er præcis fem. Det er en mandestemme, der bryder ind i min puppe. Det er dagens første muslimske bøn. Klokken fem om morgenen! Gå nu hjem i seng, når jeg at tænke. Hvis jeg havde været hjemme i Danmark, havde jeg ringet til politiet og bedt dem om at lukke morgenfesten. Jeg lukker øjnene igen og håber, jeg kan nå at få en time mere, inden jeg skal op og gøre rent.

Kl. 5:00 i Danmark: Jeg sover!

Kl. 6:00 i Nigeria: Jeg bliver for anden gang vækket af en udefrakommende støjkilde. Denne gang er det mit vækkeur. Det er tid til morgenrengøringen. Udenfor mit vindue kan jeg høre en hane gale. Solen er langsomt begyndt at stå op, og jeg kan se skæret af billygter fra de første morgentrafikanter. Jeg pakker myggenettet sammen, og vækker min partner Longi, og vi bevæger os nedenunder for at starte. Sammen med Christina og hendes partner Nen skal vi hver tredje dag gøre rent og lave morgenmad, så er der et andet hold, der klarer opvasken, og et tredje hold der har fri. Jeg bliver vred på Longi, da jeg går forbi spisebordet, og han er i gang med at feje det - med kosten han lige har fejet gulvet med! Jeg ryster på hovedet, og forklarer et par ting om hygiejne.

Kl. 6:00 i Danmark: Jeg sover forhåbentlig stadigvæk.

Kl. 7:04 i Nigeria: Morgenmaden starter. Vi synger bordvers, og menuen er den samme som de sidste tre uger. Havregrød, brød og en kop kaffe, og hvis man vil have mælk, er pulveret klar. Den eneste forskel her til morgen er, at vi er løbet tør for Den Leende Ko. Den ko plejer at være morgenens højdepunkt.

Kl. 7:04 i Danmark: Jeg er i gang med mit varme brusebad, og har lige hørt P3 Nyhederne i radioen.

Kl. 7:26 i Nigeria: Vi starter dagens første andagt. Vi læser i fællesskab i biblen og i de gratis udleverede hæfter med oplæg til andagter. Seancen bliver opfulgt af ”prayer requests”. Der bliver bedt om alt mellem himmel og jord. Alt fra ens syge moster til at vi skal have en god dag.

Kl. 7:26 i Danmark: Jeg spiser mine havregryn med rosiner og rigtig mælk, og drikker et glas appelsinjuice. Radioen kører stadig.

Kl. 7:50 i Nigeria: Vi sidder alle, og det er virkelig en overraskelse(!), i bussen til tiden. Vi vinker til vagten, da vi kører ud af porten. At køre ud i trafikken om morgenen er altid en oplevelse. Der er motorcykler i hundredvis, og de oser så man overvejer, om man skal anskaffe sig en maske. Det er første dag efter skolernes sommerferie, så i dag er der masser farvestrålende skoleuniformer i gadebilledet. Vi ser to joggere. Det er cirka en fordobling i antallet, vi har set i alt i Nigeria. Vi ser også to Toyota Carina'er. Jeg sender en varm tanke til Carina hjemme i Danmark.

Kl. 7:50 i Danmark: Jeg sidder enten i Carina'en eller på min cykel på vej til arbejde. Jeg kan mærke den friske luft ramme mit ansigt. Ugens uundgåelige kommer ud i æteren.

Kl. 8:20 i Nigeria: Vi vader lige ind i morgenens anden andagt. Vi er ankommet til gadedrengehjemmet Gidan Bege, og hver morgen holder de ansatte andagt, og det er vi selvfølgelig en del af. Proceduren er den samme som hjemme i villaen. Det er samme udleverede hæfter, og derfor samme emne som vi lige har talt om, før vi kørte. Jeg når at blive lidt træt i hovedet af at høre det anden gang.

Kl. 8:20 i Danmark: Jeg er nået frem til min arbejdsplads, og ved allerede jeg skal være der indtil sidst på eftermiddagen.

Kl. 8:56 i Nigeria: Andagten slutter, og vi siger godmorgen til alle i lokalet. Alle os danskere går ned til drengenes sovesal. Drengene sidder på gulvet og taler med vores engelske volontørkollega Emma-Louise. Lugten af gammelt pis er ikke så gennemtrængende, som den plejer. Der er faktisk overraskende rent derinde. De farer op, og råber på skift ”Uncle Big Joe! Uncle Big Joe!”. Det er det kælenavn, jeg fik efter cirka 20 sekunder, første gang jeg var der. Vi prøver at overtale dem til gå med over til klasseværelset.

Kl. 8:56 i Danmark: Jeg har fundet mit bord og startet computeren. Der står en rygende kop kaffe ved siden af tastaturet.

Kl. 9:18 i Nigeria: ”Undervisningen” starter et kvarter forsinket. Vi har fået at vide at læreren måske ville komme i dag, men nej. Drengene synger den nigerianske nationalsang, og beder dagens første bøn, og så begynder den mest ustrukturerede undervisning jeg længe har været vidne til. Det sejler rundt.

Kl. 9:18 i Danmark: Koppen er næsten tom.

Kl. 10:17 i Nigeria: For tredje gang skiller jeg Albert og Miracle ad. Det var noget med en blyant, som fik dem til at fare op. Vi prøver at lære dem alfabetet, men de er ikke særligt gamle, og har virkelig svært ved at sidde stille, så det går meget langsomt fremad.

Kl. 10:17 i Danmark: Jeg holder dagens første pause, og drikker min anden kop kaffe.

Kl. 11:51 i Nigeria: Kommunikationen mellem de danske og den nigerianske volontør halter i den grad. Jeg glæder mig til at skoledagen er færdig klokken tolv. Jeg undrer mig over hvordan man kan tage sig selv seriøst, når man skriver ”Religion” på tavlen to gange, og staver det på to forskellige måder. Men det går åbenbart meget godt... Vi skal lige snakke sammen når vi kommer hjem.

Kl. 11:51 i Danmark: Uret fortæller mig, at vi skal til frokost om ni minutter. Det bliver godt at komme ned i kantinen og få den daglige gang smørebrød.

Kl. 12:26 i Nigeria: Bussen ankommer til Gidan Bege. Vores chauffør sidder og synger med til sit Westlife kassettebånd. Man undres. Måske er det fordi, pigerne er så vilde med det?

Kl. 12:26 i Danmark: Afrydningsvognen klirer, og jeg bliver opmærksom på, at jeg skal til at gøre mig færdig. Jeg husker en ny kop kaffe, da jeg går tilbage til arbejdet.

Kl. 13:11 i Nigeria: Longi og jeg er i gang med at hente vand i brønden, da der bliver råbt: ”Lunch!”. Menuen i dag er coleslaw og spaghetti toppet med kogte æg. Jeg bliver med det samme klar over, at vi skal have nigeriansk mad til aften. Der er et princip i huset – mindst ét af dagens måltider skal være danske. Og morgenmaden er såkaldt ”Continental”.
Efter maden henter vi det sidste vand, og jeg smider mig på sengen, da vi er færdige. Jeg tænder min iPod, lukker øjnene, og så er det slet ikke til at vide hvor i verden, man befinder sig. Før jeg falder i søvn læser jeg ”En halv gul sol” færdig.

Kl. 13:11 i Danmark: Jeg stirer på skærmen, og åbner igen min kabale.

Kl. 15:41 i Nigeria: Vagten åbner for anden gang i dag porten, og vi kører ud. Vi er på vej ud for at se Transition House (TH i daglig tale). Det er det sidste hjem for gadedrengene, inden de bliver sluppet ud i den virkelige verden igen. Det er første gang, vi skal besøge dem. Det bliver spændende, at se hvad de er for nogen. Westlife vælter stadig ud af højtalerne.

Kl. 15:41 i Danmark: Sekunderne går stille og roligt. Om under en time er jeg endelig på vej hjem.

Kl. 16:40 i Nigeria: Rundvisningen på TH er nået til biblioteket. Vi har slet ikke talt med drengene endnu. Alt tiden er gået med at blive vist rundt af en af ”Onklerne”. Vi sidder og lytter til, hvad der bliver fortalt om stedet. Jeg bliver imponeret over at de kalder det et bibliotek. Rummet vi sidder i, lugter ganske vist af gammelt papir, problemet er bare, at de fleste danske hjem er udstyret med flere bøger end THs bibliotek. Jeg bliver glad, og overrasket, over at finde klassikere som Aldous Huxleys ”Brave New World”, Jack Londons ”Call of The Wild” og Homers ”Odysseen”, men ærligt talt ville jeg hellere spille basketball med drengene udenfor.

Kl. 16:40 i Danmark: Bilkøen snegler sig stille gennem landskabet. Jeg minder mig selv om, at jeg skal huske at købe mælk i Netto.

Kl. 18:30 i Nigeria: Generatoren hoster, men dør igen. Jeg prøver igen. Og igen. Endelig starter den. Gamle lort, tænker jeg. Men nu har vi i det mindste lys i spisestuen. Det er så trist at spise i mørke. Jeg ligger blikpladen over generatoren, så den ikke drukner hvis der skulle komme en byge, og går indenfor, for at opdage det som jeg vidste. Nigeriansk mad. Jeg er virkelig begyndt at blive træt af det. Tror alvorligt talt kun, at kokken kan lave 5-6 retter - og det er både danske og nigerianske. Maden i aften er kedelig som bare fanden, så tager en lille portion og drikker to glas vand.

Kl. 18:30 i Danmark: Jeg vender bøffen på panden, og tager låget af gryden med kartoflerne. Anlægget spiller en gammel Jeff Healey plade, og jeg brummer med på en guitarsolo mens jeg tager en tår af min dåseøl.

Kl. 19:08 i Nigeria: Jeg er på vej i fuldt firspring op ad trappen, da jeg for sent opdager, at der ligger en lort. Ja, der er en der har skidt på trappen, og ja, jeg træder i den. Aftenens hovedmistænkte er familiens halvandet år gamle datter, Loretta.

Kl. 19:08 i Danmark: Jeg sidder foran tv'et og spiser min aftensmad. Jesper Steinmetz ser mere kæk ud end han plejer. Han har i aften valgt et slips med sarte lyserøde striber. Jeg har svært ved at fokusere på andet end hans slips. Jeg sukker, og bunder den anden dåseøl i aften.

Kl. 20:12 i Nigeria: På aftenens program står der interaction. I aften skal vi hygge os med musik og sang, når opvaskeholdet er færdige. Det er husets egne sangbøger der skal skabe rammerne. Uheldigvis for mit vedkommende er jeg ikke så bevandret i lovsange. Det meste af aftenen sidder jeg bare og kigger, på folk der synger. Det slår mig, at der måske er skrevet flere sange om Gud end om kærlighed.

Kl. 20:12 i Danmark: Opvaskemaskinen er startet, og jeg smider mig selv på sofaen med fjernbetjeningen i hånden. På sofabordet står den bærbare, og jeg er logget på facebook.

Kl. 21:08 i Nigeria: NEPA (elektricitet) vælger at flashe os midt i en fællessang, og tre af os danskere flyver op fra liggeunderlagene, vi sidder på, for at varme vand. Så kunne vi også få et varmt bad i dag. Fællessangen slutter umiddelbart efter. Så er det tid til dagens sidste bøn, og så er vi fri.

Kl. 21:08 i Danmark: Min ryg er begyndt at blive lidt svedig mod læderbetrækket på sofaen. Jeg vender mig og skifter kanal.

Kl. 22:04 i Nigeria: Mine danske veninder har heller ikke været helt vilde med maden i aften, så samtidig med badene er der blevet lavet popcorn og skåret ananas. Det er voldsomt god afslutning på dagen. Jeg råber godnat ud i huset, og sætter kursen mod min seng. Midt på trappen husker jeg, at jeg er nødt til at have vand med op, ellers får jeg ikke børstet tænder.

Kl. 22:04 i Danmark: Der har været udskiftning på TV2 Nyhederne. Johannes Langkilde ligner en mindreårig i praktik, da han fortæller om den seneste udvikling i Afghanistan. Han virker så ung. Aftenen er snart gået. Heldigvis. I morgen venter endnu en forudsigelig dag. Jeg kan lige nå at se Deadline, inden jeg går i seng.