fredag den 6. november 2009

Velkommen!

Velkommen til dig! Og dig derovre.
Velkommen til alle mine læsere. Velkommen til dem som kun sjældent, men som nu endelig er her, læser dette kaos af tanker og tåbelige indfald. Og velkommen til de store digtere.
Velkommen til det fjerde i rækken af mislykkedes blogindlæg. Velkommen til en skriveblokering. Velkommen til den første af de sidste krampetrækninger fra Afrika, og hej til en laptop der snart løber tør for strøm.
Velkommen til skrædderne, der er nødt til at arbejde i skiftehold for at opfylde skåneærme-kvoten, og velkommen til gadedrengene, der bare elsker snobrød.
Velkommen til hængerøvene, hurtigløberne, onklerne og ikke mindst chaufførerne. Det kører for jer.
Velkommen til dem der sidder dernede på bagerste række, og kaster med popcorn. Goddag til syvsoverne, og godmorgen til hende der startede bålet i morges.
Velkommen til de røde og til de blå. Her skal hele paletten leve sammen. Velkommen til de hvide, og velkommen til de sorte. Til de gule og til alle der føler, de skal skille sig ud.
Velkommen til de åbne indendørs nigerianske mesterskaber i midnatsstangtennis.
Velkommen til andagt, bibeltimer og bønner, og velkommen til druk, hor og fordærv.
Velkommen til alle på markedet, handlende, købende, tiggende, unge, gamle, de hæderlige og ikke mindst svindlerne – alle jer der giver sig ud for at være noget I ikke er. Jeres tid kommer.
Velkommen til manden der gravede brønden, og velkommen til alle hvis yndlingsredskab er en spand.
Velkommen til forældrene, vennerne og dem der oprigtig tænker på menneskerne på det glemte kontinent. De kan godt mærke det.
I er alle velkomne her i mine tanker - desværre har alting en ende.

Farvel til alle der kom hertil. Det var sødt af jer. Dette er mit hoved, og der roder.
Jeg er en strandet hval. En træt hval. Jeg svømmede forkert i Nordvestpasagen, og nu ligger jeg på Rømø og indånder den sidste snært af liv. Det eneste jeg tænker på, er at komme hjem, og få luft. Om 17 dage sker der noget. Der er noget der trækker mig tilbage. Om det er Greenpeace eller British Airways er underordnet. Jeg har set og oplevet meget, men nu tynger en white-ball i min mavesæk mig. Fordøjelsen er næste punkt på rejsen.

Velkommen hjem. Snart.