fredag den 2. oktober 2009

Dagens dims: Tigerbalsam

Dagens genstand er Lillians tigerbalsam. Lillian er en af de nigerianske piger, vi bor i hus med. Hjemme i Danmark bruger vi tigerbalsam på mange måder. Nogle bruger det i en blind tro på, at det kan helbrede alverdens ting, mens andre, læs undertegnede, udelukkende bruger det til at smøre på de steder, hvor det svier allermest kun med det formål, at det skal være en form for manddomsprøve. Her i landet er jeg lidt i tvivl om brugen.
Christinas partner, Nen, havde for et par uger siden en slem forkølelse. I det tilfælde blev balsamen blandet op med varmt vand, og drukket som te. Det så ikke specielt rart ud. Vi har dog også set det i en mere harmløs funktion, hvor det som en hver anden salve er blevet udvortet på det sted, det gjorde ondt.


For svagtseende kommer her instruktionen fra bøtten: ”Rheumatism, Back Pain, Chest, Ribs, Rachis, Scorpion, Snake, Rob it two (2) Times daily. ”Pilo” apply side inside the anus. May God help. Amen”

Som man kan læse, opfordrer producenten her også til manddomsprøver, det er i hvert fald hvad jeg håber, efter at have læst brugsanvisningen, og i det tilfælde: Må Gud hjælpe os...


1 kommentar:

  1. DET var sjovt at læse! Havde ikke lige lagt mærke til det indlæg...
    Men det er virkelig skægt for en mediciner, som jeg vel er. Sad faktisk i går og diskuterede zoneterapi på højrystet plan med en pige jeg udmærket godt kender. Det tog mig de første 5 minutter at indse, at hun faktisk ikke lavede sjov, når hun smilende sagde, at det kunne kurere selv de værste menstruationssmerter. Men der var den for sent at redde.
    Respekter de troende - balsamisterne skal vel også være her
    peace out/Zöga

    SvarSlet